Iskias
Hvad er iskias?
Iskias eller iskiassmerter er en populær betegnelse for smerter i balde og bagside af lår.
Betegnelsen iskias kommer af iskiasnerven, som er kroppens længste og tykkeste nerve. Iskiasnerven går hele vejen fra lænden, gennem balden og videre til bagsiden af lår og underben. Oplever du smerter i balde eller ud i benet er det derfor oplagt at tro, at smerterne stammer fra iskiasnerven, da den er placeret netop der.
Men smerterne kan have mange andre årsager end tryk på selve nerven. De hyppigste årsager til iskias er:
- Slidgigt i lænden
- Diskusprolaps i lænden
- Tryk på nerven fra muskel i balden (Piriformissyndrom)
- Muskelinfiltration i balden (Pseudoiskias)
- Forstrækning af hasemuskler eller senebetændelse
Symptomer på iskias
Symptomerne på iskias kan opleves meget forskelligt og afhænger samtidig af årsagen. Men typisk vil iskiassmerter der skyldes nervepåvirkning være kraftige og til tider invaliderende. Ved nervepåvirkning har smertestillende medicin typisk ikke tilstrækkelig effekt. Er der i stedet tale om muskelsmerter beskrives symptomerne som murrende og forværres efter eller under fysisk aktivitet. I disse tilfælde opnås normalt god men kortvarig lindring af smertestillende medicin. Den hyppigste årsag til iskias er såkaldt diskogene smerter, hvilket vil sige at en slidgigt proces i lænden (rammer næsten alle mennesker) skaber henvist smerte i balde og baglår. Ved diskogene smerter oplever man typisk smerter i siddende positioner og ved foroverbøjning af ryggen.
Behandling
Behandling af iskias afhænger derfor også af årsag. Hos Kiropraktorerne WestLoft indleder vi altid med en grundig undersøgelse så den præcise årsag kan findes og korrekt behandling iværksættes.
Skyldes smerterne muskelspændinger eller fiberskader kan akupunktur eller akupressur ofte have en god effekt allerede efter få behandlinger. I disse tilfælde vil din kiropraktor også undersøge om der er en årsag til at muskelskaden er opstået, som for eksempel problemer i ryg, hofte, knæ eller fod.
Skyldes smerterne derimod en diskusprolaps vil behandlingen inkludere både manuelle teknikker og specifikke øvelser. Hos kiropraktorer i Danmark vil patienten desuden blive inkluderet i den såkaldte ”prolapspakke” hvis skaden er opstået akut indenfor en måned. Læs evt. mere under diskusprolaps.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere